torsdag den 23. maj 2013

T-shirt med sølvugle.

Hej jeg hedder frække Frederikke. Jeg er lige blevet 3 år. Jeg vejer 17 kg og måler 104 cm. Min mor siger, at jeg er lige så tung at løfte som en sæk kartofler, fordi jeg ikke selv hjælper til.
 
Jeg har besluttet, at jeg ikke længere bruger blev, mor siger at jeg er SÅ dygtig. Men nogen gange når jeg altså bare ikke det der toilet som mor snakker om.
 
Jeg kan ALLE bandeord og synes de er mega sjove at sige, men mor hun bliver SÅ sur, hvorfor kan hun ikke høre at det er sjovt.
 
Jeg ELSKER at klippe, og mor hun har mange sakse. Jeg ved lige hvor hun gemmer dem henne. Det er meget vigtig at klippe minimum 1000 stykker papir i småstumper, for jeg skal bruge dem til at lave krabbeburger til Svampebob og hans venner. Jeg er rigtig god til at tegne, min mor er dog ikke så begejstret for mine malerier på alle væggene.
 
Jeg elsker at være oppe om aftenen og være sammen med min mor og far eller lege på værelset, når de tror jeg ligger i min seng. Mor siger jeg er B-menneske.
 
I min madpakke må der KUN være to stykker med æg og to stykker med leverpostej med ristede løg. Masser af rød peber og agurk.

Mit yndlingsmusik er barbiegirl med aqua og gangnam style. Det skal allerhelst høres så højt, at jeg ikke kan høre hvad mor siger til mig.

Min mor her syet denne her t-shirt til mig i str. 116. Jeg elsker den, fordi der er en sølvugle på og jeg skal helt sikkert have den på i børnehave i morgen.
 
Nå jeg må hellere gemme mig, for mor siger jeg skal rydde op inden jeg skal i seng.
 
 
 
 

 


 
 

8 kommentarer:

  1. Bare det dog var mig der hed Frederikke. Lige var blevet 3 år. Vejede 17 kg og målte 104 cm.
    For så var jeg nemlig den heldig ejer af den fedeste ugle bluse!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Linette. Ja tænk dig at være 3 år igen og ingen bekymringer. Har faktisk overvejet om den ville gå i voksenmodel.

      Slet
  2. Haha, fantastisk læsning

    Du lyder til at være en rigtig dejlig puge, Frederikke, og du har en mor det er knald god til st sy! Tillykke med din fine nye bluse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusin tak Stine. Hun er en dejlig pige,, og mens jeg lavede dette her indlæg fik hun lige klippet 2000 stykker papir mere i stykker.

      Slet
  3. Hej
    Super skøn ugle men hvad gør du for at det glider som det skal hen over sølvstoffet? Det jeg har prøvet med ville ikke glide ordenligt og man kan jo ikke lægge papir imellem når det skal være applikationer?
    Glæder mig til at høre dit fif.
    Vh Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie.

      Jeg bruger dobbeltklæbende Vliesofix. Det kan købes de fleste steder. Så glider det i hvert fald ingen steder.

      Slet
  4. Sikke en flot bluse til en stor og dygtig pige

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...