Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag

søndag den 2. oktober 2011

Solsikkefældning og æbletærte.

Sikken en dejlig weekend vi har haft. Vi kom hjem fra Tenerife i fredags. Vi troede det ville være koldt at komme hjem efter en hel uge med 35 grader. Men det var da det skønneste vejr, da vi trådte ud af flyveren. Weekenden er gået med at slappe af, vaske tøj, være i haven og have besøg af mormor og morfar. Vi har fældet vores 4 meter høje solsikker. Vi har taget solsikkehovederne af, så har fuglene noget at spise til vinter. Begge pigerne har været mefa fascineret af de store hoveder. Vi har sorteret æbler, nogle er smidt ud og andre er delt rundt til naboer og familie. Det er vildt så mange Filippa æbler vi har i år. Caroline har hjulpet med at lave æbletærte og bagt boller i dag, mens Frederikke sov til middag.  




mandag den 29. august 2011

Bare fordi.


Tænk sig her i eftermiddags kom vores genbo og bankede på døren. Med sig havde han en spand blommer og en skål brombær. Tænk sig at vi har sådan en sød genbo der lige tænkte på os. Det er da dejligt. Caroline og Frederikke gik straks ombord i lækkerierne.

tirsdag den 29. juni 2010




Puha hvor er det varmt, men SKØNT.....


Frederikke og jeg har været en tur i Rosengårdscentret i dag. Jeg ville ud og finde nogle ammevenlige sommerkjoler. Jeg fandt desværre ingen overhovedet, men der var dejlig koldt inde i centeret. Frederikke sov det meste af turen. Hun klarer varmen rigtig fint, spiser lidt ekstra og har kun body eller indenting på. Hun kan få fat i legetøjet i kravlegården nu. Hun er i det hele taget super glad for at ligge i kravlegården. Hun er meget snaksalig og vil rigtig gerne snakkes med.
Caroline har rottehaler hver dag når hun skal i børnehave for det har Rosa også. Hun har fået sit badebasin ud i haven. Det er et hit. Hun vasker alt sit legetøj fra sandkassen og vander blomster med vandet.







fredag den 11. juni 2010

Ugen der gik...

Ugerne de bare flyver afsted. Caroline har været i børnehave alle dage pånær i dag, hvor det er fredag. Jeg måtte overbevise hende om at det var weekend og at børnehaven var lukket. Hun vågnede desværre allerede kl. 6 her til morgen, men sov også kl. 20.00 i går aftes. Det kniber gevaldigt med at få sovet til middag i børnehaven, det er kun sket en gang i denne her uge. Så hun er mega træt når hun bliver hentet mellem kl. 14 og 15. Det er gået super godt i denne her uge og hun ææælsker sin børnehave. Hun springer ud af sengen hver morgen og er klar og bære trofast sin elskede madkasse i hånden hele vejen hen i børnehaven. Hun har været så beskidt de to sidste dage at alt tøjet er blevet taget på trappen inden vi går ind, hvorefter hun så er kommet i bad. Ja så var der også lige den morgen hvor hun fortalte mig at hun havde fundet mudder på vej hen i børnehaven. Da jeg vender mig om står hun med en hundelort i hånden fy føj. Heldigvis var der vådservietter i barnevognen.

Frederikke har det også godt. Var til 5 ugers undersøgelse i tirsdags. Vejer nu 5,2 kg og måler 58 cm. Lægen havde ingenting at bemærke udover at hun virkede som en meget harmonisk pige. Hendes meget grimme hormonknopper ville hun ikke gøre noget ved. Så vi håber da at de snart går væk, for kønt er det ikke. Det er ikke meget vi mærker til hende. Måske hun er gået i regnvejrshi. For hun sover det meste af dagen og hele natten. Hun kan smile nu og er meget opmærksom når vi snakker med hende.

Frederikke og jeg var lige et smut forbi Sukkerkogeriet inden vi skulle til lægen i tirsdags. Det er altid hyggeligt at besøge mit arbejde. Vi nåede også lige en lille shoppetur gennem gågaden. Selvfølgelig var der ikke lige nogen bus der passede da vi skulle hjem, så vi gik hele vejen hjem.

Onsdag var Frederikke og jeg i babybio med mødregruppen og se Sex and the city 2. Den var da meget god, men ikke en jeg kan huske om to mdr. Frederikke sagde ikke noget til at være i bio, hun sov det meste af filmen. Endnu en gang gik vi hele vejen, så jeg får gået nogle kilometer. Det kan desværre ikke ses på vægten.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...