Viser opslag med etiketten Haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haven. Vis alle opslag

lørdag den 30. juni 2012

Dejlig weekend tiltrods for svingende vejr.

Det er skisme da et mærkeligt sommervejr vi har. Vi kæmper en brav kamp for at blive færdig med at klippe hæk. Men vejret gør det da sørme ikke nemt. Hver gang vi har fri så regner det og solen skinner selvfølgelig kun, når vi er på arbejde. I går lykkedes det os dog at komme et skridt videre, og jeg håber virkelig det sidste kan blive taget i dag.

Tilgengæld gør al den regn, at det er nemt at rive ukrudtet op. Pigerne er ligeglad med hvilket vejr det er. Frederikke får gerne skiftet tøj flere gange om dagen. Hun har en fantastisk evne til at finde vand i haven og nærmest tage bad i det. Vi har tre rækker jordbær, hvilket kun lige dækker Carolines behov. Hun sidder med næsen i det bed flere gange dagligt.



søndag den 2. oktober 2011

Solsikkefældning og æbletærte.

Sikken en dejlig weekend vi har haft. Vi kom hjem fra Tenerife i fredags. Vi troede det ville være koldt at komme hjem efter en hel uge med 35 grader. Men det var da det skønneste vejr, da vi trådte ud af flyveren. Weekenden er gået med at slappe af, vaske tøj, være i haven og have besøg af mormor og morfar. Vi har fældet vores 4 meter høje solsikker. Vi har taget solsikkehovederne af, så har fuglene noget at spise til vinter. Begge pigerne har været mefa fascineret af de store hoveder. Vi har sorteret æbler, nogle er smidt ud og andre er delt rundt til naboer og familie. Det er vildt så mange Filippa æbler vi har i år. Caroline har hjulpet med at lave æbletærte og bagt boller i dag, mens Frederikke sov til middag.  




søndag den 11. september 2011

Sikken en dejlig weekend.


Vi har haft en super dejlig weekend, hvor vi ikke har skullet noget. Vi har været i haven og studeret solsikkerne, som snart er færdige. Snakket om at vi hellere må gemme solsikkefrøene til fuglene til vinter. De er blevet mega høje vores solsikker. Jeg gætter på 4 meter. Vi har så mange æbler, at vi slet ikke gider spise de små, så dem har vi brugt til at lege med. Måske man ligefrem skulle overveje at få dem presset til saft. Selvom det er september måned så blomstre de stolte kavalere stadig, og de er bare så flotte. Frederikke vil helst bare sidde i gyngen og spise æbler, når vi er udenfor. Når hun ikke sidder der så støvsuger hun haven for vand, og selvom jeg prøver at fjerne det inden hun kommer, så finder hun altid noget og bliver plaskvåd.

Frederikke vågnede her til morgen med feber, så hun har bare tullet rundt i dag, lidt mat men ok. Caroline og jeg har været til et lillebitte loppemarked ude ved kolonihaverne ved Stige Færgen. Selv Caroline havde opfanget at det var et lille loppemarked, for da vi gik siger hun lige så højt; moar det vat godt nok et lille loppemarked. Hvorefter folk grinede af hende. Lige om lidt vil jeg tage på arbejde til en lille aftenvagt og så fri igen i morgen. Nok meget godt med en fridag hvis Frederikke stadig er syg.


mandag den 15. august 2011

Kæmpe squas og mega mange æbler.

Det er vildt så hurtigt tiden er gået herefter ferien. Jeg kan næsten ikke følge med. I går søndag var vi langt om længe endelig i haven igen. Det har været et stykke tid siden sidst, mest af alt fordi det bare ikke har været til det med alt det regnvejr. Pigerne elsker at lege udenfor og med alt det vand der var i går, var det jo bare fantastisk. Frederikke nåede at tage bad i sandkassen og spise uanede mængder af jord. Vi har snart heller ikke flere æbler tilbage i børnehøjde, da begge pigerne render og spiser æblerne til trods for de ikke er modne endnu. Der er i øvrigt vanvittig mange æbler på vores to træer i år. Carolines solsikke, hun har sået nede i børnehaven, er endelig sprunget ud og hun er mega stolt og glad for den. Vi fandt desuden en kæmpe squas og en lille en. Der var stor kamp om at komme til at holde den store. Frederikke gav sig til at hyle, fordi hun ikke kunne løfte den store. Tilsidst kom den dog i indkøbsvognen til meget stor glæde for Frederikke. 
Pigerne har en alder nu hvor de er begyndt at kunne lege sammen. Det er rigtig rart, selvom det engang imellem går lidt vildt for sig. Mest fordi storesøster er temmelig fræk og tager lillesøsters legetøj. Jeg er vildt imponeret over hvor mange beskeder Frederikke efterhånden forstår. Hvis vi siger til hende hun skal tage sit tøj på, så henter hun sko og jakke. Hvis vi beder hende om at gå i køkkenet eller i bad, så forstår hun hvad vi siger. Jeg synes, det er skønt at Frederikke nu er 15 mdr. Der er så mange ting der er meget nemmere nu.


fredag den 29. juli 2011

Lidt sommerstemning fra haven.

Der er masser af blomster i haven lige nu. Sommerblomsterne blomstret livligt mellem kartoffelplanterne. Jeg synes det ser godt ud, men Thomas ægrer sig stadig over, at der kunne have været flere kartofler hvis de ikke havde været. Weekenden kommer til at gå med at fejre Carolines fødselsdag.  

onsdag den 8. juni 2011

Haven i billeder.

Elsker virkelig blomster, så vi har næsten ingen træer i vores have udover æbletræerne. Jeg har fire staudebede og har så vidt muligt prøvet at farveopdele dem. Der er selvfølgelig en del pasning med de bede, men det er nu det hele værd, især nu hvor meget af det blomstre.


Mit pæonbed er efterhånden blevet temmelig stort. Det er utrolig så bart det kan se ud i starten af foråret, for så derefter at vokse sig til store grønne planter med helt fantastiske blomster på. Jeg har flere forskellige slags, men yndlingsen er denne er dobbelte lyserøde.


Her kommer lige lidt billedspam fra haven:-)


Denne her har jeg selv sået fra frø af. Det er en skabiose. Jeg har tit haft den som sommerblomst, men blev så vild med den, at jeg nu også har den som staude. Den blomster vildt i år.


Jeg har lige i skrivende stund glemt hvad denne staude hedder, men jeg har fået den af en tidligere nabo. Jeg synes bladene og de gule blomster er rigtig flotte. Den er rigtig god at have foran i bedet, da den ikke bliver så høj.


I min fremtidige have skal jeg have masser af storkenæb, for de er godt nok nemme at passe. Og så er det jo vildt så mange forskelllige sorter der findes.


Det her er en kæmpehosta jeg har "arvet" fra pigernes oldemor. Den har i hvert fald ikke lidt nogen skade af at blive flyttet.


Dette er en Tæppe pileurt, som jeg har fået af min tidligere nabo.


Ih hvor vi altså glæder os til at jordbærerne bliver røde. Vi er over og kigge hver dag.


Jeg har plantet en del sommerblomster i urtehaven. Thomas synes det er noget pjat at spilde pladsen på blomster, når der nu kunne være plads til flere kartofler istedet for. Men Caroline og jeg skal jo have en masse blomster at plukke af.


Lige et billed inde fra drivhuset. Snart er der tomater:-)


Begge pigerne elsker at være med i haven og det kan ikke undgåes at de bliver beskidte.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...