Jeg elsker at sidde og kigge på disse her billeder og blive inspireret. Jeg kan slet ikke få nok af alle de fine kjoler. Jeg syr normalt kun til pigerne, da jeg har en ide om at jeg ikke er god nok endnu til at sy til mig selv. Det skal jo virkelig være syet perfekt, hvis jeg selv skal gå i det. Men jeg elsker bare at have kjole på og dem jeg godt kunne tænke mig, synes jeg ikke lige jeg kan finde eller også er de alt for dyre. Så måske jeg snart springer ud i det. Pigerne derimod ser jo ikke alle de fejl jeg laver.
Billederne her er fra nogle Burdablade fra midt 70´er og start 80´er. Jeg har endnu ikke fået taget mig sammen til at prøve nogle af dem, men jeg har da tegnet et par stykker af. Det kunne være så fedt hvis Burda lavede et greatest hits fra 70´erne.