tirsdag den 6. marts 2012

Kjole med uglelommer.

Denne her kjole var en spontan klippet kjole til Frederikke. Hun har været meget misundelig på Carolines uglekjole. Hun har i det hele taget kastet hendes kærlighed på ugler. Så jeg tænkte, at jeg da lige kunne sy en kjole til hende hvor der var ugler på lommerne. Fordelen var også at jeg havde en rest lilla velour liggende og noget uglestof. Den blev klippet og syet næsten færdig og så røg den så i sytasken med ufærdige projekter. I weekenden fik jeg så ryddet op i tasken og op kom der 11 ufærdige syprojekter. Hvad skete der lige der. Er jeg virkelig så dårlig til at få tingene gjort færdige...åbenbart. Nå men kjolen her manglede kun lige at få sat rib på ærmerne, så var den færdig. Halsribben er desværre blevet lidt for stor og der er så sandelig også god plads i kjolen. Jeg ved ikke helt, om der er lidt sæk over denne model, men den er dejlig at have på. Og der er med garanti god mulighed for at hun kan passe den i lang tid.




Billederne her er taget i lørdags, hvor hun var i fuld firspring. I dag er hun desværre syg. Blev ringet op fra dagplejen i går, at hun havde 38,6 i feber. Heldigvis havde jeg fri og cyklede over og hentede hende med det samme. I dag er hun stadig syg. Kom i seng i går aftes kl. 19.00 og har sovet til kl. 09.30 her til morgen.

3 kommentarer:

  1. Hvor er den bare fin - kan se, at der er masser af inspiration til at komme i gang med at sy børnetøj herinde hos dig :o)

    SvarSlet
  2. Ja jeg er lidt vild med at sy for tiden. Har vildt mange kjoler der brænder for at komme ud af mit hoved. Desværre er tiden bare begrænset med arbejde og to børn.

    SvarSlet
  3. Dejlige farver!
    Hvilket mønster har du brugt?
    Jeg har nemlig en masse velour liggende og en datter, der ønsker sig en kjole. :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...