onsdag den 17. juli 2013

Sommerkjole med hjerter..

Rigtig fin grøn sommerkjole med sving er syet. Mønsteret er fra Alt om håndarbejde nr. 4 april 2013. Den er oprindeligt med wienerlæg, men det gad jeg altså ikke lave. Den er syet i str. 6 år, da Caroline bliver 6 lige om 14 dage, men jeg er godt nok bekymret for om den er for lille. Der er lidt facon i den, pga. indsnittene både for og bag. Hjertestoffet er fra Stof2000 og det blomstrede inden i fra Stof og Stil.
 
Hun må prøve den når hun kommer hjem fra børnehave. Ja vi er nogle af de få, sådan føles det i alt fald, der stadig arbejder. Pigerne er begge i nødpasning i en anden børnehave, og de elsker det.
 
Så lige om lidt er det slut med at aflevere to børn det samme sted, det har ellers været super skønt de sidste fem måneder. Men snart er det skolestart for Caroline og hold da op hvor bliver det spændende. Ja moderen er mindst lige så spændt som barnet.
 
 
 


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...