mandag den 12. september 2011

Kluddermor...

Se hvad der sker hjemme ved os, når jeg har weekendvagt og farmand ikke lige holder øje med hvad pigerne laver. Jeg huskede ellers at ligge garnet på øverste hylde i stuen inden jeg tog på arbejde. Da jeg godt ved at Frederikke elsker at stikke af med en garnnøgle eller to. Det var åbentbart ikke noget godt sted at ligge det, for man kan jo bare bede sin storesøster om at tage garnet net. Til trods for at Frederikke kun er 17 mdr. og ikke har noget sprog som sådan, så er vi ikke i tvivl om hvad hun gerne vil. Jeg kan lige se for mig hvordan hun har stået og fægtet med arme og ben og peget op på hylden hvor garnet lå. Hvorefter Caroline har forbarmet sig over hende, så hun er mindst lige så medskyldig. Det har sikkert været vildt morsomt at vikle  nøglerne ud og rundt om dukkevognen. Det tog i hvert fald lang tid at få det viklet ud igen.  Caroline har fået store formaninger om aldrig at give Frederikke noget garn igen. Frederikke gav da lige en hånd med at få det viklet ud igen. Tilbage i garnkassen er nu alle drengenefarverne, som Caroline kalder dem. For ifølge hende har de kun "lånt" pigefarverne, nå ja og så lige den lyseblå.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...