mandag den 16. april 2012

Den lyserøde nederdel.

Jeg har lært at holde af de lyserøde farver og med to små piger i huset er det nok umuligt at komme udenom lyserød. Jeg gør ellers alt for at overbevise om at andre farver også dur, men det er svært. Jeg kan nu egentligt også godt lige lyserød (bare jeg ikke selv skal have det på), hvis det er i den pinke udgave bare det ikke er den babylyserøde.
Under alle omstændigheder så har Caroline selv fundet alle de her stoffer i min resteskuffe som indgår i nederdelen. Det er et stykke tid siden jeg har syet den, men jeg når næsten ikke at tage et billed af den før den er i vasketøjskurven igen. Det er så absolut yndlingsnederdelen. For og bagsiden er forskellige.




Dette her syn mødte mig da jeg kom hjem fra arbejde i går aftes. Vi kæmper en brav kamp med Frederikke, på lige knap 2 år, med at få hende i seng om aftenen. Det har vist været ret hårdt for Thomas med de tre aftenvagter jeg lige har haft. Hun skriger som en åndsvag, kaster med ting, står op og laver en masse ballade. Kl. bliver nemt 22.00 inden hun falder i søvn. Så i går aftes ville hun have sin scooter med i seng, og det fik rundt og så faldt hun endelig i søvn. Hvad gør man ikke for at få børn til at sove og så oven i købet i mor og fars seng.  Jeg er ellers totalt stor modstander af børn i sengen. Mest fordi der bare ikke er plads, vi har kun en seng på 140. Vi har endda stilt hendes egen seng lige klods op af vores egen, men det er ikke engang godt nok. Det eneste vi trøster os med, er at det forhåbentligt kun er en periode og at det snart går over igen. Den store datter var igennem samme skrigetur om aftenen da hun var omkring 2 år. Så der er håb forude.
Ja der er endda håb forude i weekenden. Thomas og jeg drager nemlig til Sardinien på fredag til mandag. Kæresteweekend i tre døgn uden børn. Det bliver sgu da for vildt. Jeg glæder mig så meget til at skulle sove længe (hivs altså jeg kan) og sidde ude til sent om aftenen og drikke små drinks.

2 kommentarer:

  1. Det er en fin nederdel - også selvom den er lyserød. Man lærer vist som tøse-mor at "håndtere" det lyserød :-) Og sove-issues. Det er skidehårdt, når de bestemte unger ikke vil sove, men bliver jo heldigvis bedre.
    I forhold til det med Liberty-stoffer, så gad jeg også godt have råd til at købe en masse - men det har jeg ikke!Jeg købte dog lidt, da jeg i efteråret var i London og syede bl.a. dette tørklæde i det skønne påfuglestof - http://maria-margadusen.blogspot.com/search/label/Tørklæder

    SvarSlet
  2. Ja vi må drømme videre med det libertystof.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...