onsdag den 1. juni 2011

Endelig blev disse to kjoler færdige..

Disse to kjoler var de allerførste jeg gik i gang med, da jeg besluttede mig for at sy børnetøj.  Det var på et sykursus for mødre der gik hjemme på barsel. Det eneste jeg nåede på 4x3 timer var en kjole og et par tullebukser. Det meste af tiden gik med at give Frederikke mad og skifte hende. Tiltrods for at kurset var alt for kort, så fik jeg alligevel lært en masse. Ja det kan lyde helt banalt, men jeg viste intet om ægkanter, kantbånd eller rynketråd. Jeg er blevet en del klogere siden efterårets sykursus, men for pokker hvor har jeg dog stadig en del at lære. Jeg tør f.eks. ikke at begive mig ud i noget med knapper eller lynlås.

Nå, men for at vende tilbage til de to kjoler, som jeg har gjort færdige i dag, så har de begge to ligget siden det sykursus. Kineserkjolen var det allerførste stykke tøj jeg syede, men jeg manglede lige at sætte knap i. Det blev så endelig gjort i dag. Godt at jeg dengang valgte at sy kjolen i en stor størrelse. Den er faktisk stadig for stor.


Både stof og mønster er fra Stof og Stil.


Kjolen her er samme mønster som ovenfor, men stoffet er fra Stof2000

Kjolen her har også ligget siden i efteråret. Har bare ikke kunne tage mig sammen, da jeg synes det lige har krævet lidt (temmelig, mega meget) øvelse når halsen både skulle rynkes først og så kantbånd på bagefter. Jeg måtte endda pille den op to gange i dag inden det lykkedes mig at få det nogenlunde pænt. Jeg er ikke helt tilfreds med længden på ærmerne, de blev vist lidt for lange, ifht. at de skulle være korte. Caroline har nemmelig fået en ide om at kjoler kun skal have korte ærmer. Hende Carolinepigen er i øvrigt temmelig bestemt hvad tøj angår. Her til morgen bestemte jeg at hun skulle have sine ballonbukser på, men pigen skabte sig som jeg ved ikke hvad, fordi hun ikke kunne se sine sandaler. Hvis hun selv skulle bestemme, så gik hun kun i kjole eller nederdel med strømpebukser hver dag.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...