onsdag den 16. oktober 2013

Kjole til skolebarnet.

Jeg havde måske en forestilling om, at hun ikke gad hjemmede syede kjoler, når hun begyndte i skole. Til min store og glædelige overraskelse synes hun stadig det er fantastisk at jeg vil sy til hende. Hun har længe ønsket sig en kjole med sving i . Dette her mønster er overdelen fra en kjole jeg tit har syet og så en nederdel med sving i fra Hanne og Sofie Meedom. Der er lang lynlås i ryggen. Overdelen er dobbelt, da stoffet er meget tyndt.
 
Den er syet i str. 128 og stoffet var mit sidste stof fra Rema1000. Den er kantet forneden med sølvkantbånd. 
 
Nu er de første 2½ måned gået siden skolestart. Det er gået over al forventning. Hun ELSKER at gå i skole. Selvom det kun er børnehaveklasse, er de i fuld sving med bogstaver og matematik. Måske lige lidt tidligt, men hun er bare så klar og suger ALT til sig. Det eneste jeg synes er et problem, er den lange skoledag 8-14. Jeg synes, det er synd jeg ikke kan hente nogle dage tidligere end kl. 14.00. Jeg synes, det er nogle meget lange dage de starter ud med. Men i sidste ende er det nok kun mig der har et problem, for hun vil sjældent med hjem når jeg kommer og henter. Hun bliver særdeles sur, hvis jeg står der klokken 14. Hun har det bedst hvis hun lige får lov til at lege lidt i SFO´en.
 
Med alt det skriveri der har været i lang tid over dårlige skoler osv. Så er jeg så positivt overrasket. Jeg har fra dag et af følt der var 100% styr på tingene. De har været meget imødekommende og der har været en meget klar og tydelig kommunikation og klare forventninger der går begge veje. Der er i hvert fald lagt et stort stykke arbejde fra skolen og lærernes side for at Caroline får en god skolegang. Vi har helt klart valgt den rigtige skole til vores pige.
 
Nå lige et lille sidespring. Her kommer kjolen til skolebarnet.
 



 
Beklager de lidt slørrede billeder, men det er bare så meget nemmere og hurtigere med mobiltelefonen.
 

6 kommentarer:

  1. Hvor er den skøn den kjole.
    Selvom man går i skole, så kan man da godt gå i hjemmesyet, især når man kan få sådan en fin kjole :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Havde bare en ide om at mors hjemmesyet ikke var så hot. Hun er jo en dame med sin helt egen mening.

      Slet
  2. Hvor er den sød - og sikke den klæder hende... Ny at hun stadig gerne vil have mors hjemmesyede på :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karen. Jeg har en plan om at når pigerne ikke længere gider hjemmesyet, så begynder jeg måske at sy noget mere til mig selv.

      Slet
  3. Hvor er den skøn og lækker med gang i skørterne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja sus i skørterne er et kæmpe hit.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...